Lær, lev og lad gå videre
Historier skal fortælles, når de trænger sig på.
Historier er skrevet som fine tatoveringer på huden, hos den , som har oplevet dem.
Historier er gensidige gaver.
Jeg håber, at du vil lade dig dig gribe af historierne, at du vil arbejde med dem, vande dem med blod og tårer og latter til de blomstrer og du selv springer ud.
Navakoindianerne!
Gentages den samme historie om og om igen – går sjælen sin vej.
Navakoindianerne har en smuk skik, som siger, at hvis et medlem af klanen oplever en katastrofe, må han eller hun fortælle historien 3 gange. Fjerde gang rejser klanen sig op og går.
”Get on with your life” lyder beskeden. Episoden spiser din sjæl. Så gå ud og genfind din sjæl.
Myten om Fenrisulven!
Skal livet blomstre….. Så koster det.
Fortællingen om Fenrisulven siger, at man for at løse livets store problemer, må stikke sin hånd i vilddyrets gab. Man må være klar over, at man hvis livet skal blomstre, må bringe sine ofre.
Hvad var det, der bandt ulven?
Det var fuglemælk –fiskeånde – bjergrødder – kvindeskæg og lyden af kattepoter.
Det vi skal have fat i for at binde vilddyret, er noget uhåndgribelig – det er det som ikke kan måles og vejes – kærlighed – fred – tillid – accept og anerkendelse