Min allerførste kontakt med mine indre billeder skete via en billedterapeutisk tilgang på min uddannelse til psykoterapeut:
Kom ikke med hele sandheden
Kom ikke med havet, når jeg tørster
Kom ikke med himlen, når jeg beder om lys
men kom med en flig, en dråbe, et glimt
Som fuglene bærer vanddråber
med sig fra badet
og vinden et korn af salt
Olav H. Hauge
En tegning er et grafisk værk. Når du tegner/maler, viser du ubevidst dit selvportræt.
Papiret/lærredet udgør det ”rum”, som tegningen udfolder sig på.
Min egen billedterapeutiske proces startede med at jeg malede alt det ukendte i mig selv som strejf af lys af noget, der ventede på gennembrud. I mine billeder dukkede farver og landskaber op – senere kom figurer til. I begyndelsen viste jeg ikke, hvad billederne betød, men jeg kunne mærke, at jeg holdt af dem. Da jeg var parat kom smerten ind, malet som en operasangerinde foran et nodeark. Hun sang en arie og hendes stemme var fuld af vellyd, da hun sang sin smertearie.
Jo, billederne hjælper vores ydre maskelag til at blive ét med vores indre kernemenneske.
I en billedterapeutisk proces, kan vi finde det ægte udtryk, som vi har tilbageholdt. Vi kan træde mere autentisk og synligt ud I verden. Tage vores rette plads.
Symboler som sprog
Skabes ved hjælp af vort ubevidste. Det meste af det, vi har oplevet, læst og hørt, ligger lagret i det ubevidste.
Alle disse ubevidste lag taler til os i billeder.
Et symbol kan indeholde;
Begreber – følelser – stemninger fra forskellige sammenhænge og sættes sammen til ét eneste billede.
Billedet giver derved direkte adgang til ubevidst materiale, der kan være svært at omtale.
”Noget” inden i mig, som jeg ikke ved hvad er, får hånden til at bringe den viden, der er vigtig for min udvikling frem på papiret, så den er synlig og konkret.
Når vi ikke har adgang til vores egen viden, kan det bl.a. skyldes, at vi ikke har lært, at der findes mange måder at vide på og mange måder at udtrykke os på.
”Uden at være os det bevidst, har vi alle en dimension i vores tankeverden, som domineres af indre billeder. Vi behøver blot at tænke på vores drømme for at indse at billeder udgør en væsentlig del af vores indre sprog. De indre billeder er som radiobølger – de er der altid; det gælder blot om at finde den rette bølgelængde for at registrere dem.”
Marta Cullberg Weston
Jeg er på vej ind I noget fantastisk. Det skræmmer mig ikke. Der er vækst – naturlighed og urkraft i det stof. Med udvikling er det aldrig sådan, at der sættes et punktum.
Ja, sådan startede det, for snart 20 år siden, og efter 1000vis af forsøg, fejltagelser, har jeg i dag fundet mit eget udtryk. Under det færdige billede, ligger der ofte flere lag med billeder. Det er altid en kamp mellem kontrol og frihed mellem vedholdenhed og venten.